Arktis – Et unikt område for dansk udenrigspolitik

Den arktiske region er for mange politisk interesserede stadig et lettere overset område. Det er en fejl. Arktis spås af forskere at kunne være isfri i løbet af få årtier, hvilket åbner op for, at regionen kan blive et knudepunkt for handel og ressourceudvinding. Det økonomiske aspekt er dog kun en lille del af det. Hvad end man interesserer sig for klima, handel, geopolitik eller forholdet til Rusland, er det med fordel et emne, man kan have for øje i de kommende år

Foto af William Bossen fra Unsplash. Havisen i Arktis spås at være smeltet væk i løbet af få årtier. Det åbner op for at regionen kan blive et centralt område for ressourceudvinding og nye handelsruter.

Af Jonas Bredal​ / Statskundskabsstuderende

​Arktis har traditionelt set været et lavspændingsområde uden den helt store aktivitet. Nordøstpassagen som i fremtiden forventes at kunne forbinde Europa og Asien gennem en sørute nord om Rusland har været, og er endnu, for isdækket til at være rentabel at bruge. Naturressourcerne som man har troet kunne bringe milliarder til Grønland og andre arktiske nationer har af flere omgange vist sig for besværlige og omkostningstunge at udvinde. Sikkerhedspolitisk har der været en balance, hvor Rusland og USA ikke har haft et behov for at opruste overfor hinanden. Meget tyder dog på, at isens langsomme afsmeltning og deraf fornyet interesse for regionen har bragt forholdet mellem de involverede parter ind i en mere anspændt situation.
 
Øget oprustning i området
Ifølge en artikel fra Financial Times har Rusland investeret milliarder af dollars på 7 militære baser i det arktiske område siden 2013. Det tæller blandt andet etableringen af en base på Nagurskoye ved Franz Josef Land-øgruppen. En base, som ligger i tæt nok afstand til at fly, der letter fra basen, kan ramme Thulebasen i Nordgrønland. USA tolker Ruslands ageren som offensiv og har derfor i samme ombæring oprettet en flåde for regionen. Dertil forventes det, at amerikanerne i de kommende år også vil søge at opruste på Grønland. Det kan både ske ved øget militær tilstedeværelse og etableringen af en ny base eller ved investering i infrastruktur, der sikrer at Grønland er i stand til at modtage større amerikanske militærfartøjer. Donald Trump lykkedes som bekendt ikke med at købe Grønland, og Danmark har derfor mulighed for at påvirke amerikanernes oprustning i landet og dermed sikre, at det ikke foregår på en måde, der forværrer konfliktniveauet i regionen unødigt meget.







Pressekonference i forbindelse med åbningen af Arctic Media School i Murmansk, Rusland arrangeret af the Alexander Gorchakov Public Diplomacy Fund.
 
Forstå de russiske interesser
Igennem International Debat fik jeg fra den 14.-18. oktober mulighed for at deltage i en medieskole om Arktis i Murmansk, der ligger helt oppe i det nordlige Rusland og er den største by nord for polarcirklen. Opholdet fandt sted på en af russernes gamle atomisbrydere og var arrangeret og betalt af en russisk fond startet af forhenværende præsident Dmitry A. Medvedev. En naturlig reaktion er at forholde sig skeptisk, hvilket man også bør, men konferencen gav også en mulighed for at bedre at forstå russernes perspektiver på emnet. 
 
Ved en af de første sessioner på konferencen fik jeg anledning til at spørge den russiske ambassadør for Arktis, hvordan Rusland ville reagere på øget amerikansk tilstedevær på Grønland. Han svarede bestemt, at dette ikke ville være godt for freden i regionen, og henviste til at russerne, modsat USA, ikke har militære anlæg i andre lande i Arktisk. Maria Lagutina, viceinstitutleder for International Politik på Skt. Petersborgs Statsuniversitet, understregede i en senere session, at russernes forøgede militærbudget i Arktis kun kommer af defensive hensyn. En vurdering som også i en vis grad er blevet understøttet af både Forsvarets Efterretningstjeneste og Hans Mouritzen fra DIIS.
 
Rusland er en central aktør i Arktis, og det derfor vigtigt at prøve forstå de russiske interesser i regionen. Rent geografisk så ligger omtrent en tredjedel af landet nord for polarcirklen og dækker helt fra Norge til Alaska. Rusland er derfor den klart største arktiske nation og har derfor legitime interesser i at præge regionens udvikling og sikre opretholdelse af suverænitet. Desuden er landets økonomi i stor grad bundet op på olie og gas og ved udsigt til en smeltende havis, kan det vise sig at blive et område for nye ressourcer. Dertil har Kina udvist interesse i at oprette en ”polar silkevej” nord om Rusland som en del af deres enorme Belt and Road infrastrukturprojekt. Det gør naturligvis russerne opmærksomme på sårbarheden af deres enorme nordlige grænse. Arktis handler derfor for russerne i stor grad om økonomiske interesser og opretholdelse af suverænitet.
 
Danmark har en særlig interesse i at forstå Ruslands Arktisstrategi og sikre, at vi er på nogenlunde talefod. Både Danmark og Rusland har nemlig gjort krav på et enormt område omkring nordpolen, som direkte overlapper med hinanden. Der kan derfor indenfor en overskuelig årrække komme direkte forhandlinger om grænsedragning. Desuden har vi lagt os fast på nogle ret ambitiøse klimaambitioner og med Arktis som et muligt område for handelstransport og ressourceudvinding, kan det vise sig at være nødvendigt, at Danmark gør opmærksom på klimahensyn, hvis dette ikke fuldstændig skal tilsidesættes for økonomiske interesser.
 
Danmark spiller en direkte rolle
Ovenstående viser tydeligt, hvordan Arktis adskiller sig fra mange udenrigspolitiske emner. Arktis er ikke ligesom Syrien, Ukraine eller Hongkong, hvor danske politikere måske nok har en holdning til tingenes gang, men hvor Danmark ikke er en direkte impliceret part og derfor spiller en begrænset rolle. Det er et område, hvor Danmark i kraft af Rigsfællesskabet er direkte involveret og derfor har unikke muligheder for at være med til at præge den videre udvikling. Derfor kan man som politisk interesseret med god grund holde sig opmærksom på emnet i de kommende år.

---