Den største trussel mod EU er den indre trussel

Den største trussel mod EU i det kommende årti er hverken Kina, klima, Rusland eller flygtninge. Det er derimod en indre trussel, som, hvis den ikke bliver inddæmmet, risikerer at rive EU over i to. 
 
Af Andreas Gram Drachmann 
 
De illiberale og autokratiske tendenser, som man i disse år kan opleve i dele af Østeuropa, risikerer at undergrave hele det værdigrundlag, som den Europæiske Union bygger på. EU har alle dage været et liberalt demokratisk projekt, hvor individuelle borgerrettigheder, frihedsrettigheder og god regeringsførelse er helt centrale grundsten. 
 
Det er netop de rettigheder og demokratiske standarder, som Victor Orban, Jarosław Kaczyńsk m.fl. er ved at undergrave. Det sker blandt andet ved at øge regeringens mulighed for at kontrollere landenes uafhængige domstole, men i lige så høj grad gennem andre midler; Man får oligarkiske rigmænd tæt på regeringstoppen til at opkøbe de største nationale medier, man ændrer valgloven, så den favoriserer regeringspartiet, og man indretter lovgivningen, så den diskriminerer både seksuelle, nationale, religiøse, sproglige og etniske minoriteter. Ovenstående eksempler er alle ting, der allerede er foregået i flere østeuropæiske lande i løbet af de seneste par år. 
 
Brug for vilje og krav 
EU’s respons har hidtil været udtryk for både manglende vilje og kunnen. Kommissionen har eksempelvis ikke været villig til at suspendere den økonomiske støtte, der kommer fra landbrugsstøtten, selvom New York Times så sent som i oktober 2019 påviste den offentligt kendte Bruxelles-hemmelighed, at der er massiv svindel med EU’s landsbrugsstøtte i blandt andet Tjekkiet og Ungarn. Samtidig har Rådet for den Europæiske Union ikke kunne aktivere artikel 7, som vil fratage lande som Ungarn og Polen deres stemmeret i Rådet for deres brud på grundlæggende retsstatsprincipper. Det er en beslutning, der kræver enstemmighed, og her har de to lande dannet ring om hinanden.
 
Man bør helt generelt stille nogle meget strengere konditionalitetskrav til EU-medlemslandene, som modtager EU-midler.
Der bør være en budgetmekanisme i det kommende flerårige EU-budget, der sikrer, at hvis der sker misbrug eller hvis en regering sænker demokratiniveauet, så fører det automatisk til, at man bliver skåret i EU-støtte. 
Dernæst bør der afsættes flere penge til både forudgående og opfølgende kontrol med EU-midler. Det vil kræve flere penge til EU’s svindelagentur OLAF og Den Europæiske Revisionsret.
Derudover bør den fælles europæiske anklagemyndigheds rolle styrkes. Dette gøres bedst ved at øge institutionens budget og beføjelser til at agere uafhængigt af nationale myndigheder.
Endeligt bør aktivering af artikel 7 kunne lade sige gøre, hvis der kan samles et kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd.
 
Andre prioriteter 
Hvis den illiberale trussel ikke skal forværres, er EU nødt at forbedre sine handlemuligheder. EU er også nødt til at vise, at man tager truslen seriøst, og at man er villig til at handle derefter. Om EU formår at gøre dette, er dog meget usikkert, da man også har en lang række andre prioriter såsom klima, flygtninge og en fælles udenrigspolitik man gerne vil komme videre med.