Nigeria efter valget

En analyse af Nigerias politiske landskab efter præsident. og parlamentsvalget den 28. marts
Af Niels Kastfelt, Lektor v. Københavns universitet

Forventningerne til præsident- og parlamentsvalget i Nigeria den 28. marts var blandede. Valget skulle have fundet sted seks uger tidligere, men blev udsat med den begrundelse, at militæret ikke kunne garantere roen ved valgstederne, fordi det måtte koncentrere sig om at nedkæmpe den islamiske Boko Haram bevægelse i den nordøstlige del af landet. Det store spørgsmål var nu, om valget i det hele taget ville blive afholdt den 28. marts. Og andre spørgsmål meldte sig: ville valget blive gennemført uden den svindel og vold, som prægede det foregående valg i 2011? Ville Boko Haram sabotere valget og sprede død og ødelæggelse? Ville oppositionens kandidat være i stand til at vælte den siddende præsident? Og ville valgets tabere reagere med omfattende vold som ved valget i 2011?

Nu, hvor valget er kommet lidt på afstand, er situationen præget af to modsatrettede tendenser. På den ene side forløb valget langt fredeligere end frygtet, og Nigerias demokratiske politiske kultur kom styrket ud af valget. På den anden side minder Boko Haram bevægelsen i det nordøstlige Nigeria os om, at den nigerianske stats eksistens og legitimitet ikke tages for givet af alle nigerianere. Oppositionspartiet All Progressives Congress (APC) og dets præsidentkandidat Muhammudu Buhari vandt valget over den siddende præsident Goodluck Jonathan og hans party People’s Democratic Party (PDP), og den nye præsident vil tiltræde den 29. maj. Valgets demokratiske succes lå både i, at oppositionens kandidat vandt, og i at den siddende præsident med det samme anerkendte sit nederlag og lykønskede sin modstander med sejren. Det er aldrig sket før i Nigeria, og Goodluck Jonathan og hans tilhængere må anderkendes for deres accept af valgresultatet. Tilmed var det Jonathan, der i 2011 udpegede en ny og stærk national valgkommission, der har gjort det betydeligt vanskeligere at manipulere med valgresultaterne. Så valgets taber står også tilbage som den, der styrkede demokratiet.

Muhammudu Buhari står nu foran at skulle tiltræde som præsident. Han kommer fra det nordlige Nigeria, er muslim og tidligere militærdiktator. Han var leder af den daværende militærregering fra januar 1984 til august 1985 og var en hårdhændet diktator uden den store respekt for befolkningens demokratiske rettigheder. Han har også gennem de sidste 15 år aktivt støttet indførelsen af en række nye sharia-love i Nigerias nordlige delstater. Det har fået mange til at anfægte Buharis demokratiske sindelag. Selv vedgår Buhari sig sin udemokratiske fortid, men fastholder samtidigt, at han nu er en omvendt og fuldt overbevist demokrat. Buhari vil formentlig blive en effektiv præsident. Han har den politiske drive, som den siddende regering har manglet, og han har tidligere vist, at han ikke er bange for gennemtrumfe løsninger, som han mener er nødvendige. Han har også vist, at han som den første præsidentkandidat nogensinde ikke blot har fået stemmer fra sit eget islamiske bagland i Nordnigeria, men også har fået mange stemmer i det kristne Sydnigeria. Måske varsler Buharis sejr derfor, at Nigeria så småt er på vej væk fra den årelange splittelse mellem Nord- og Sydnigeria. Buhari står over for en række alvorlige opgaver. Han skal tilpasse Nigerias økonomi til de faldende oliepriser, han skal forbedre den almindelige befolknings levestandard, og han skal håndtere sikkerhedssituationen i landet. Ikke mindst Boko Haram er stadig en trussel mod Nigeria, selv om bevægelsen i øjeblikket er stærkt i defensiven. Buhari vil givetvis være langt mere dedikeret i sin bekæmpelse af Boko Haram og i forsøget på at skabe bedre sociale forhold i Nordnigeria. Men skulle det lykkes at nedkæmpe Boko Haram, er bevægelsen stadig udtryk for, at der findes muslimske grupper i Nord, som ikke uden videre anerkender den nigerianske stats legitimitet. Så selv om Nigerias demokrati er kommet styrket ud af valget, skal den nye præsident stadig overbevise dele af befolkningen om, at Nigeria også er deres stat.